Mixhold i Hørsholm med opstart tirsdag d. 8. oktober kl. 18.00
Træning på stor indhegnet oplyst bane i Grønnegade, Hørsholm, eller max 10-15 minutters kørsel derfra. 

Dette hold er et mixhold med fokus på Rally lydighed, der er godt til at styrke samarbejdet mellem hund og fører, og Nose Work, hvor hunden trænes i at finde specifikke dufte i forskellige miljøer. Træningen suppleres med lydighed og andre former for aktivering.

Niveau: 
I Rally arbejder vi med skiltene i Begynder og Øvet-klassen. 
I Nose Work starter vi op med "parret duft" (godbidder og lavendel), alternativt ren duft (lavendel), afhængigt af den enkelte hund.  
I lydighed arbejder vi primært med øvelser fra DKK's lydighedsprogram LP1 (evt. LP2). Hvis der er behov for at træne hverdagslydighed (gå pænt uden at trække, kom når der bliver kaldt, sit/dæk, ...), gør vi selvfølgelig det :-) 
OBS! Husk ved tilmelding at angive nuværende kendskab og niveau. 

Som regel træner vi en form for aktivering (Rally, Nose Work, ...) de første ca. 45 min. af timen og afslutter med lydighed. Træningen tilpasses den enkelte hund og dens ejer, så det er hyggeligt og lærerigt for alle. 

Der er tale om et lille hold med max 6 kursister. 

Hold MH1907
Træning tirsdage kl. 18.00-19.00 d. 8/10, 15/10, 22/10, 29/10, 5/11, 12/11, 19/11 og 26/11.
Pris 1.350 kr. inkl. moms.

Venligst udfyld tilmeldingsblanketten med information om din hund og dig, samt nuværende kendskab til Rally, Nose Work og lydighed, og indbetal kursusgebyret med MobilePay 17340 (5 cifre!) eller bankoverførsel til konto 3409 11276385 med angivelse af holdnr. MH1907 og hundens navn.

Tilmelding er bindende, og kursusgebyret refunderes ikke. 
Yderligere information pr. mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller mobil 28 35 33 38.